Rustikke boller

Lækre rustikke boller som er meget nemme at lave. Skal ikke formes, men blot skæres ud og bages med det samme.

Vi anbefaler

  • 250-300 grader varmluft
  • Bagestål placeres midt i ovn
  • Bagetid cirka 6-10 minutter

Vi har haft gode resultater med ovenstående. Prøv dig frem, det kan være anderledes i din ovn.

Ingredienser:

  • 650 g hvedemel (gerne med højt protein indhold, fx Manitoba hvedemel)
  • 50 g fuldkorns hvedemel
  • 525 g vand (5,25 dl)
  • 12 g salt
  • 12 g gær

Ønsker du grovere boller, så prøv med denne sammensætning af mel:

  • 500 g hvedemel (gerne med højt protein indhold, fx Manitoba hvedemel)
  • 200 g fuldkorns hvedemel eller anden grov mel

Sådan gør du:

Rør gæren ud i det lillefingervarme vand. Tilsæt mel. Dejen røres igennem og hviler i 45 minutter. Tilsæt salt. Ælt til dejen er smidig og klarer glutentesten.

Hæld dejen over i en skål du forinden har skyllet med vand og hældt fra. Med våde hænder skal du nu trække i dejen og løfte den ind over sig selv fra 4 sider. Lad dejen hvile i en tildækket skål til dobbelt størrelse. Dette gentages 3 gange og hver gang skal dejen hæve til cirka dobbelt størrelse.
1 time inden bagning, tændes for ovnen og bagestålet sættes ind på en rist midt i ovnen.

Dejen skulle nu gerne være let blævrende og med synlige luftbobler. Drys lidt mel ud på bordet og hæld dejen ud herpå. Drys lidt mel på toppen. Med dejskæreren skærer du nu, på den lange side af dejstykket, 5-6 cm. brede strimler af dej som deles til passende størrelse boller. Løft dejstykkerne over på et stykke bagepapir på kombispaden. Forsigtigt, så du ikke får slået luften ud af dejen. Med kombispaden føres bagepapir og flutes ind på bagestålet.

Med kombispaden tages bollerne ud af ovnen og køles lidt af på en rist. Velbekomme 😊