Afsnit 2

Vedligeholdelse af produkter.

Vedligeholdelse af din bagesten af stål:

Vi anbefaler:

• Olie – raps/oliven olie, da det tåler højere varme
• Klud – et vasket viskestykke eller en karklud af stof for at undgå fnuller

Oliebehandling: Ved oliebehandling fordeler du kun 1 spsk. olie jævnt på hele bagestenen og tørrer grundigt efter med en klud inden den varmes i ovnen ved 250 grader i cirka en times tid.

Vi anbefaler at du giver din bagesten en oliebehandling de første 2 – 3 gange du bager.
Denne oliebehandling virker nemlig som et beskyttende lag på din bagesten.

Vi anbefaler desuden at du efter hver 5.-6. bage-gang, eller efter rengøring med vand, gentager oliebehandlingen af bagestenen for at opnå umådelig lang levetid.

Mørk overflade: Du vil opleve at overfladen bliver mere mørk for hver gang du bager. Dette er et tegn på at bagestenen bliver bedre beskyttet.

 

Rengøring af bagestenen: Vedligeholdelse og rengøring af bagestenen er nemt takket været den glatte overflade.

Vedligeholdelse af bagestål

Brændte rester: Den rengøres nemt med en hård børste/tør stålbørste eller en keramisk skraber.

Ekstra rengøring: Vask af med vand og sæbe. OBS! Ved brug af vand og sæbe skal den altid tørres helt tør med klud eller i varm ovn og herefter gives en oliebehandling, da der ellers risikeres at dannes små rust pletter!

Opvaskemaskine: Du må ALDRIG putte din bagesten i opvaskemaskinen, da dette vil resultere i en masse rust dannelse.

Rustpletter: Afhængig af hvordan du opbevarer/behandler din bagesten, kan der godt opstå mindre rustpletter. Du skal naturligvis ikke bage direkte ovenpå disse rustpletter og vi anbefaler derfor at du fjerner dem med lidt fint sandpapir/ståluld/en skuresvamp – efterfølgende gives der en oliebehandling.

 

Kombispaden, dejskærer og pizzaskærer er nemme at rengøre med lidt vand og sæbe.

 

Har du kommentarer, spørgsmål, ris/ros, så kontakt os gerne.