Pizzadej

En god pizzadej er et must for et godt resultat.

Din pizza fortjener kun det bedste, nemlig at blive bagt på en bagesten af stål.

Vi får ofte tilbagemeldinger på kunders oplevelser - og det vi typisk hører er:

" ..lækker skorpe  ..meget bedre bund  ..det tager jo ingen tid at bage pizza nu  ..sprød pizza "

2 pizzadeje

Den hurtige pizzadej på 1 timeDen grove pizzadej på 24 timer

Den hurtige pizzadej på 1 time

Denne opskrift på hurtig pizzadej giver dig 4 små (eller 2 store) pizzabunde
Fra du går i gang med at blande ingredienserne sammen til du kan begynde at bage, går der cirka en times tid. Du kan med fordel allerede nu varme ovnen op til ønsket temperatur. Bruger du bagesten (helst en bagesten af stål), så skal den ind i ovnen nu, så den også når at blive gennemvarm og klar til bagningen. Vi anbefaler at du skruer ovnen op på max temperatur da det giver dig det helt rigtige resultat.

Find disse ingredienser frem
* 25 gram gær
* 4 dl lunkent vand
* cirka 650 gram pizzamel (tipo00) eller almindeligt hvedemel
* 1 spsk olivenolie
* 15 gram salt
* 30 gram sukker

Pizzadejen samles
Opløs gæren i en skål med lunkent vand. Pas på det ikke er for varmt, så risikerer du at dræbe gærcellerne. Tilføj olie, salt og sukker og rør rundt. Herefter tilsætter du melen og rører/ælter sammen til du har en smidig dej. Jo mere du orker at ælte, jo bedre. Put viskestykke over skålen og stil den til hævning i 45-60 minutter et lunt sted.

Hvis du ikke allerede har gjort det, så er det NU du skal tænde for din ovn og sætte en bagesten ind hvis du har sådan en. Eller en almindelig bageplade da det, trods alt, er bedre end at bage på en kold bageplade. For at opnå det ultimative resultat med din pizza, så anbefaler vi en bagesten af stål - det kan du læse mere om længere nede på siden, imens din dej hæver 🙂

Efter hævning gøres pizzadejen klar
Den hævede pizzadej tages ud på et bord med lidt mel på. Skær dejen ud i 2 eller 4 (eller hvor mange pizza'er du nu ønsker) stykker. Fold dejen ind under sig selv så hver klump bliver til en kugle. Så er det lettere at arbejde videre med til en rund pizza. Nu kan du benytte trykke/strække metoden som giver en god kant på pizza'en eller du kan rulle den ud med kagerullen som giver en ensartet pizza. Gør som du syntes giver det bedste resultat. Put fyld på og i ovnen / på bagestenen med pizza'en. Bager du på bagesten af stål, tager det typisk 4-6 minutter at få pizza'en klar. Uden bagesten tager det lidt længere tid.

Bedste råd: Hold øje med din pizza og giv den til du syntes den er færdig.

Velbekomme 🙂

Den grove pizzadej på 24 timer

Denne opskrift på langtidshævet pizza dej giver 4 små (eller 2 store) sunde pizzabunde med 30% fuldkorn
Pizza dejen skal samles aftenen før, så den her opskrift skal altså planlægges lidt. Opskriften er med fuldkorns durummel og vi anbefaler at du bager på en bagesten (gerne en bagesten af stål, som sikrer dig en fremragende pizza bund).

Find disse ingredienser frem
* 1 ærte størrelse gær (ja, så lidt skal du bruge!)
* 4 dl vand
* 350 gram pizzamel eller almindeligt hvedemel
* 150 gram fuldkorns durummel
* 15 gram salt

Om aftenen
Opløs gæren i vandet og tilsæt mel og salt. Dejen samles og står ude natten over.

Om morgenen (dagen efter)
Om morgenen “foldes” pizza dejen om sig selv et par gange med en dejskraber og stilles herefter i køleskabet.

Om eftermiddagen samme dag
Om eftermiddagen tages pizza dejen ud og deles i 4 med en skarp kniv. Fold hjørnerne ind under hinanden så dej klumpen bliver rund. Put viskestykke over og lad dem hæve i to timer. En time inden de er færdige med at hæve, anbefaler vi at tænde ovnen på 275 eller 300 grader og sætte bagestenen ind. Så er du sikker på at ovn og bagesten er gennemvarm når du skal til at bage. Har du ikke en bagesten på nuværende tidspunkt, så sæt gerne din bageplade ind så den er varm inden bagning af din pizza. For bedste resultat anbefaler vi en bagesten af stål - det kan du læse mere om herunder 🙂

Så blev det bagetid!
Pizza dejen er nu klar til at blive formet som den pizza du kan li’. Hvis du er trænet kan du gøre pizzadejen klar i luften ligesom en rigtig italiensk pizzamand. Hvis ikke, så går du som du plejer, enten trykke/strække metoden som giver en god kant på pizza'en eller du kan rulle den ud med kagerullen som giver en ensartet pizza. Gør som du syntes giver det bedste resultat. Put fyld på og i ovnen / på bagestenen med pizza'en. Bager du på bagesten af stål, tager det typisk 4-6 minutter at få pizza'en klar. Uden bagesten tager det lidt længere tid.

Bedste råd: Hold øje med din pizza og giv den til du syntes den er færdig.

Velbekomme! 🙂

Vil du også være pizza bager?

Skulle DU også have lyst til at blive pizzamester i eget køkken,
så finder du vores bagesten af stål og tilbehør lige her.

Time lapse video af pizza'er bagt på bagesten af stål.