Sådan bager du

Introduktion til at bage med bagesten i jern.

Sørg for VARM ovn og bagesten i jern

Fidusen med at bage på en bagesten i jern, er at få overført en masse varme til dig brød, pizza, boller eller hvad du nu bager, så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt. Så inden du skal bage, sætter du din bagesten i jern på en rist eller en bradepande og putter den midt i ovnen, herefter sætter du ovnen på ønsket temperatur. Når ovnen melder at den er varm, så venter du 30 minutter med bage. Dette sikrer at både ovnens sider og bagesten i jern er gennem-varm og klar til brug.

Overfør brød til spaden og videre ind på bagesten i jern

Dit hævede bagværk, som evt. har hævet på bagepapir, trækkes forsigtigt over på spaden. Med spaden putter du bagværket ind på den varme bagesten i jern, enten med en hurtig bevægelse eller ved at trække i bagepapiret. Metoden afhænger lidt af hvad du bager. Et godt hævet brød vil ikke bryde sig om den hurtige bevægelse og risikerer at “falde sammen”. En langtidshævet dej som lige er landet på bagepapiret kan godt tåle den hurtige bevægelse. Du må prøve dig frem og finde ud af hvad der virker for dig.

Færdig-bagt!

Når dit bagværk er færdigt, kan det nemt trækkes ud på spaden og over på en rist hvor det køler af.

Sådan gør du – helt kort

1) Forbered bagværk – sættes til hævning på bagepapir
2) Sæt pizza- og bagesten i jern i ovn på rist eller bradepande
3) Tænd for ovn
4) Når ovn er varm, vent 30-45 minutter
5) Træk bagepapir + bagværk over på spaden
6) Fra spaden overføres til bagesten i jern – hurtig bevægelse eller trækkes af
7) Træk bagværk ud på spaden igen og placer det på en rist til afkøling