Opskrift på spinatboller

Denne opskrifter giver 16 lækre spinatboller med ca. 30% fuldkorn

Sunde, velsmagende, lækre og saftige spinatboller med 30% fuldkorn. Bollerne er ideelle som mellemmåltid eller til at sende med ungerne i madpakken.

Find disse ingredienser frem

Spinat
* 400 g frossen spinat
* 1 dl vand
* 15 g salt

Dejen
* 25 g gær
* 3 dl vand
* 40 g honning
* 250 g fuldkornshvedemel
* ca. 600 g hvedemel
* 15 g salt

Spinaten tøes

Put den frosne spinat, 1 dl vand og 15 gram salt i en gryde og tø det langsomt op.

Dejen samles

Gæren røres ud i det lune vand og der tilsættes honning, hvedemel, fuldkornshvedemel, spinat og salt. Det hele røres godt sammen, enten med håndkraft, el-pisker med dej-kroge eller en æltemaskine. Kom hvedemel i til konsistensen er god – dejen må endelig ikke være for tør! Hellere lidt til den fugtige side. Når dejen er færdig æltet (den må gerne være blevet sej), tages den ud på et mel drysset bord, puttes med et viskestykke og hæver i en god times tid.

Bagetid

Efter hævning skæres dejen over med en skarp kniv og deles i 16 dele. Bollerne formes og sættes på bagepapir hvor de skal hæve i en god times tid. Tænd allerede nu for ovnen på 230 grader, så ovn og bagesten kan blive godt varm inden bagning. Spray bollerne med vand lige når de er landet i ovnen og spray gerne jævnligt vand ind over dem de første 5-6 minutter – dette giver bollerne bedre mulighed for at hæve og giver en dejlig skorpe på toppen. Bollerne skal bages til de er færdige – ca. 15-20 minutter.

Nu er det bare at nyde de lækre nybagte spinatboller! Velbekomme 😀

PS: Spinatboller er også velegnede til fryseren – lige til at tage ud om morgenen og putte i børnenes madpakke.